Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.
Den skjulte tråd
FRSHVN
Velkommen til en ganske særlig aften, i samarbejde med Frederikshavn Kunstmuseum.
Kl. 17:00 starter vores aften på Frederikshavn Kunstmuseum.
Hvem var Frederikshavns verdensberømte haute couture designer Erik Mortensen (1926-1998)?
Frederikshavneren Henrik Koch, teaterskrædder og dameskrædder, fortæller den fascinerende historie om Erik Mortensen og om sin kopi af en Erik Mortensen kjole til Dronning Sirikit af Thailand, som er udstillet på Frederikshavn Kunstmuseum som en del af udstillingen ’Stof til eftertanke’.
Kl. 18:00 går turen mod Palads Teatret.
Her serverer Essens Gaarden et fyrsteligt måltid inspireret af det engelske køkken - måltidet nydes ved højborde i loungen - hertil serveres øl fra Donzoko i Newcastle, udvalgt af Christian Andersen.
Kl. 19:00 stater aftenens film: Den Skjulte Tråd (The Phantom Thread)
Filmomtale:
Reynolds Woodcock er en kunstner. Hans kunst er kjoler. De smykker kongelige, adelige, filmstjerner og i det hele taget det finere borgerskabs kvinder i 1950’ernes London – leglighedsvis også fine gæster fra kontinentet. Men det er kjolen, der er værket.
Selv er han overbevist ungkarl, og der er bestandig udskiftning i hans muser, som alle må indordne sig under hans vaner og luner. Den eneste feminine konstant i hans liv er søsteren Cyril, der også er manager for hans kjoleimperium … og selvfølgelig hans underdanige stab af syersker. Men da Reynolds er taget på landet for at slippe for det ubehagelige drama, mens Cyril slipper af med hans sidste veninde, møder han den unge Alma.
Hun serverer på et badehotel, hvor han spiser morgenmad, men hun fanger hans øje, så han inviterer hende på middag samme aften. Bagefter tager han hende med hjem. Og prøver kjoler på hende. Hvad Reynolds ikke havde forudset i mødet med den unge Alma, er, at hun er en viljestærk kvinde og ikke lader sin kærlighed indordne under hans tilfældige luner.
Paul Thomas Anderson fortæller en historie om fascination, forelskelse og besættelse på baggrund af 50’erne haute couture i London. Som den dedikerede kjoleskaber Reynolds ses Daniel Day-Lewis (i hans andet samarbejde med Anderson), mens Lesley Manville spiller hans søster og Vicky Krieps den unge Alma.